Ny supplerende behandling af parodontitis med ProlacSan og LAD

Hvorfor nu det ?

” 750 millioner patienter lider af svær parodontitis og det skønnes at koste verdenssamfundet over 350 milliarder kroner ”.

Bakterier :

Parodontitis kan udvikle sig fra primo 20 års alderen og frem. Incidensen af nye tilfælde af svær parodontitis topper ved 38 års alderen.

Tilstedeværelsen af forkerte bakterier er første brik i udviklingen af parodontitis. Uden disse bakterier intet immunrespons , ingen inflammation og dermed ingen parodontitis. Sagt på en anden måde , så er det balancen mellem de ”gode , de onde og de grusomme bakterier ”, som bestemmer udfaldet.

Hvis tænderne ikke dagligt holdes rene dannes en biofilm med bakterier og de gemmer sig i plak og tandsten.

Ingen personer er født med bakterier , som fremkalder den betændelses situation , som ender med at udvikle parodontitis. Bakterierne stammer fra vores omgivelser. Det er selve betændelses reaktionen grundet skadelige bakterier , som nedbryder tændernes støttevæv og udvikler tandkødslommer ( pocher ). Bakterier skal være tilstede og alle mennesker har et immunsystem ,som hos nogle personer overreagerer , hvorved der udvikles parodontitis.

Parodontitis skyldes en vedvarende betændelse i tandens omkringliggende væv (støttevæv), herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet som tandkødsbetændelse, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontitis er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder på tænderne.

 

HVORDAN FØLES PARADENTOSE?

Parodontitis giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden. Da parodontitis altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning. Desuden vil man opleve dårlig ånde og en grim lugt på trods af tandbørstning. Denne lugt kommer fra bakteriebelægninger som kan sidde under tandkødet. Er sygdommen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er ømme hævelser fyldt med betændelse.

Genetik : Det er ikke kun bakteriesammensætningen ,der betyder noget for sygdomsudviklingen. Vores arveanlæg er væsentlige for udviklingen af parodontitis. Det skal ikke forstås på den måde, at parodontitis er en arvelig lidelse.

Vores Genetik spiller imidlertid ind på flere forskellige punkter. Den genetiske arv spiller ligesom ved alle andre sygdomme en vigtig rolle. De genetiske forhold bevirker nemlig at vi reagerer forskelligt overfor alle livsstilspåvirkninger. Ex. Udvikler nogle diabetes under omstændigheder, som slet ikke påvirker andre, og det samme gælder for fedme. Til sammenligning kan nogle mennesker undgå at få parodontitis trods dårlig mundhygiejne , mens andre med en relativ god mundhygiejne udvikler parodontitis. Dette er ikke usædvanligt , for det samme gør sig gældende for andre inflammatoriske og autoimmune sygdomme. Genetik spiller således en væsentlig faktor .

 

Livsstilsfaktorer:

POSITIVE BAKTERIERS BETYDNING
Man kan næsten ikke overdrive bakteriers betydning for et godt helbred. Overalt på kroppens overflader findes en biofilm, som består af flere lag bakterier. Biofilmen har særlig betydning på slimhinder, da slimhinde er mere gennemtrængelig end hud. Mundhulen er forpost for mavetarmkanal, som har afgørende betydning for vores helbred.

De yderste dele af immunsystemet ligger 1-2 cellelag nede i slimhinden , hvor hvide blodlegemer findes og spejder efter information. De hvide blodlegemer kommunikerer videre til det regionale immunsystem i lymfeknuder, men også via blodbanen til det overordnede immunsystems "kommandocentral".

Vi ved ,at bakterierne på overfladen interagerer med hvide blodlegemer og er i symbiose med dem. Det betyder, at de "dårlige" bakterier kan reducere immunresponset og i nogle tilfælde slå knuder på det, mens andre "gode" bakterier kan øge immunsystemets evne til at forsvare kroppen. Resultatet er, at bakterier på overfladen i vidtgående grad bestemmer, om vi bliver syge og hvor syge vi bliver.
ProlacSan er en gel med mælkesyrebakterier. I klinikken har vi mulighed for at anvende ProlacSan i særlig dybe tandkødslommer umiddelbart efter vi har behandlet disse pocher med et særligt stærkt lys, som dræber skadelige bakterier.

Behandlingen beskrives nedenfor.

 

Vi kan tilbyde ny metode til behandling af parodontitis.

Bacterial Replacement Therapy ( BRT ) ved anvendelse af et Probiotikum. Probiotikum ( modsat anti-biotikum ) er levende bakterier, som givet i passende mængde har en positiv påvirkning af vores helbred.

De mest kendte Probiotika er mælkesyrebakterier og bifidobakterier , som er kendt fra surmælksprodukter. Vores Probiotikum hedder ProlacSan udviklet af et biotekfirma i Danmark i 2006. Ud fra 600 bakteriestammer blev to udvalgt til at være de bedste til mundhulen:

Lactobacillus Brevis

Lactobacillus Plantarum

 

ProlacSan :

Er en gel til tandkødslommer, som anvendes med Lys ( Fotosan 630 ) i forbindelse med og umiddelbart efter konventionel parodontitis behandling. 
Gelen har følgende gode egenskaber :

 

  • Ingen bivirkninger

  • Ingen allergisk reaktion

  • Ingen smerte

  • God modstandskraft overfor mundskyllemidler + tandpasta.

  • Hæfter fortrinligt til slimhinde, tandkød, pocher og tandoverflader.

  • Gode konkurrence egenskaber mod kendte skadelige bakterier.

  • Dræbende egenskaber mod kendte skadelige bakterier.

  • Ingen eller meget lav syre produktion

  • Ingen produktion af ildelugtende svovlprodukter.

Ved tandrodsrensning fjernes plak , tandsten og betændt væv af enten tandlæge eller tandplejer og målet er at opnå rene ( sterile) tandkødslommer.

Det lykkes ikke altid at fjerne samtlige skadelige bakterier i de dybeste tandkødslommer trods grundig tandrodsrensning. Disse skadelige bakterier tilstræber vi at fjerne med FotoSan.

Med hjælp fra klinikkens FotoSan , kan vi efterbehandle ny rensede dybe tandkødslommer med et kraftigt rødt lys , som i kombination med en fotosensitizer, som forinden er dryppet i tandkødslommerne, dræber de skadelige bakterier.

LAD er en kombinationsbehandling med et farvestof, der kan absorbere energi fra en bestemt bølgelængde lys, og derved frigøre denne energi som reaktive iltforbindelser . Fordi farvestoffet , også kaldet fotoinitiatoren , binder sig til bakterierne , dræbes disse øjeblikkeligt af iltforbindelserne.

Princippet er følgende :

 

  • En fotosensitizer ( dryppet i tandkødslommen) binder sig til mikroorganismernes overflade.

  • Fotosensitizeren absorberer lys Fra FotoSan i et specifikt spektrum, og optager dermed energi.

  • Den optagne energi påvirker tilstedeværende O2, som spaltes til enten O- eller O. ,som fælles kaldes ROS ( = Reaktiv Oxigen Specimen)

  • ROS er stærkt reaktivt og destruerer mikrobielle cellevægge og andre strukturer momentant.

Behandlingen kaldes Lys Aktiveret Desinfektion ( LAD )

Kort opsummering:

 

  1. Konventionel parodontitisbehandling

  2. LAD og efterfølgende ProlacSan Gel i tandkødslommerne.

  3. Efterfølgende anbefales en 3 måneders kur med ProlacSan sugetabletter.

  4. Kontrol i klinikken efter 3 måneder.

  5. Vedligeholdelsesdosis med ProlacSan Sugetabletter anbefales med en tablet dagligt fremover. Mange kan nøjes med en tablet hver anden dag

IMG 1285ProlacSan sugetabletter fås i blister pakninger ( 3x10 sugetabletter ) nok til en måneds forbrug.


Minimum 1,2 milliarder levende bakterier L. Plantarum og L Brevis i hver tablet.


Vi anbefaler en tablet dagligt i vedligeholdelsesperioden. Sugetabletterne tilfører de gavnlige gode bakterier til mundhulen og vedligeholder på den måde den gode mikrobiologiske balance i din mund.

 

 

  

 

Pris:

Forudgående paradentosebehandling henvises til gældende overenskomst.

Prisen for behandling med Fotosan 360 vil afhænge af antal tænder, som behandles.

 

1-5 tænder kr 100 / stk : 500,-
5-10 tænder kr 75/ stk : 375,-
I alt 10 tænder kr : 875,-
11-15 tænder : kr 75/ stk : 375,-
I alt 15 tænder kr : 1250,-
16-32 tænder kr 70/stk : 1120,-
I alt alle tænder kr :

2370,-

 

ProlacSan Gel kr : 250,-
prolacSan Sugetabletter kr : 150,-

Tandlægerne Hjelmensgade

Hjelmensgade 2

8000  Aarhus C 

 

Mail: info@tandsmiley.dk

 

86128822

 

Tandlægevagten:

40 51 51 62

Læs mere

Denne hjemmeside indeholder billeder udlånt af Tandlægeforeningen og enkelte billeder fra Pixabay.com.

2000px Youtube icon.svgfacebook icon