Ny patient

NinaFrontalVelkommen hos os som ny patient.

Første gang du møder på klinikken vil vi bestræbe os på at du skal føle dig tryg og velkommen.

Medbring : Gyldigt gult Sygesikringskort samt evt. Medicinkort. Som ny patient skal du regne med at det første tandlæge besøg koster mellem 6-700 kr. ( Undersøgelse, samt eventuelle røntgen som led i diagnostik). Det er vigtigt at informere os om dit medlemsskab af "Sygesikring Danmark", så du får dine tilskud. Det letter din registrering som ny patient.

 

Vi indhenter din journal fra din tidligere tandlæge.

Hvis det er muligt vil vi gerne at du udfylder vores spørgeskema her på hjemmesiden før du møder første gang.

 

Download som PDF og udfyld.

Skriv mail til klinikken med vedhæftning af det udfyldte skema.

 

Som ny patient får du en grundig undersøgelse, der sikrer dig den bedste fremtidige behandling. Vi tager 2 røntgenbilleder, den første gang du er her.

På baggrund af undersøgelsen, fortæller vi dig om, hvordan dine tænder har det. Sammen finder vi frem til dit behov og dine ønsker. Dialog er her vigtigt, for at vi kan skræddersy en behandling til din fulde tilfredshed.

Den første undersøgelse.

Diagnostisk Grundundersøgelse:

Tandlægen er forpligtet til ved lov at oprette en journal, hvori en nye patients tænder kortlægges. Vi noterer hvilke og hvor mange tænder du har. Dine eventuelle tandfyldninger, rodbehandlinger, kroner osv registreres ligeledes.

Vi nedskriver også eventuelle sygdomme og allergier, som tandlægen skal have kendskab til, så din behandling kan foregå sikkert og under de rette forholdsregler.

Eftersyn af tænder, tandkød, slimhinde og kæbeled:

Hermed får tandlægen et indblik i, om der er behandlingskrævende tilstande i din mund. Eftersynet danner grundlag for behandlingsplanen.

Behandlingsplan med prisoverslag:

Tandlægen præsenterer dig for, hvad der skal laves og om de forskellige muligheder der findes. Med baggrund i dit ønske om de muligheder der er, vil tandlægen lave et prisoverslag til dig.

Vi går ikke i gang med en behandling, som du ikke har accepteret.

Tandlægerne Hjelmensgade

Hjelmensgade 2

8000  Aarhus C 

 

Mail: info@tandsmiley.dk

 

86128822

 

Tandlægevagten:

40 51 51 62

Læs mere

Denne hjemmeside indeholder billeder udlånt af Tandlægeforeningen og enkelte billeder fra Pixabay.com.

2000px Youtube icon.svgfacebook icon