Visdomstand – Fjernelse af visdomstand

Visdomstænder bryder frem omkring 20-års alderen. Ved frembrud kan der opstå forbigående gener, som forsvinder når tanden er helt fremme. Visdomstænder i underkæben giver væsentlig flere gener end i overkæben.

plastikindrtgProblem med en visdomstand:

I klinikken observerer vi visdomstanden i frembrudsfasen inden beslutningstagen om en eventuel fjernelse. Det skal understreges ikke altid at være nødvendigt at fjerne en visdomstand.

Mange har utilstrækkelig plads i kæben til visdomstanden. Når pladsen er for trang, holder den op med at vokse og forbliver i samme position. En delvis frembrudt visdomstand kan volde problemer. Det viser sig ved smerte, rødme, hævelse og problem med at åbne munden helt.

En visdomstand er vanskelig at børste, fordi den sidder så langt tilbage i munden. Hvis den ikke holdes ren, akkumuleres plak og der opstår betændelse i tandkødet, eller der kommer caries. Grunden til, at mange visdomstænder ender med at blive fjernet, er nylig opstået eller tilbagevendende smerte som følge af betændelse eller caries.

I nogle tilfælde kan der opstå en fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden, eller der kan komme caries (hul).

I sjældnere tilfælde kan der udvikles en væskefyldt blære – en cyste – omkring visdomstandens krone. En cyste i kæben er normalt ufarlig, men bør fjernes sammen med visdomstanden.

Visdomstænder i overkæben kan gnave i kinden med ubehag og smerte til følge.

Behandling:kindtand1

Ved akut problem fra en visdomstand i underkæben, skyller vi tanden med klorhexidin og vurderer såvel klinisk som ud fra et røntgen, om tanden kan bevares.

I enkelte tilfælde er det nødvendigt at supplere med smertestillende medicin samt en antibiotikakur. Vi opererer aldrig en betændt visdomstand på grund af risiko for spredning af bakterier til omkringliggende væv.

Ved gener fra en visdomstand i overkæben, som gnaver i kinden, kan vi ofte fjerne den med det samme ved udtrækning. Det hænder at vi kan nøjes med at beslibe tanden.

Røntgen af visdomstand giver et billede af røddernes eventuelle bøjninger og placering i forhold til specielt underkæbens nerve. Ved en tæt relation til nerven, foreligger risiko for tryk på denne ved operation. I enkelte tilfælde fjerner tandlægen ikke hele visdomstanden, men lader roden være ved risiko for nerve beskadigelse. Således nøjes man med at fjerne tandkronen. Det kaldes en denudering.

kindtandrtg 

- Vanskelig visdomstand med caries

Operation af visdomstand:

Tandlægen bedøver dig med lokalbedøvelse og trykker på din kind og tandkød, for at sikre sig du er bedøvet. Der åbnes til tanden med et mindre snit. Tandlægen får sit overblik ved at skubbe tandkødet til siden for at komme ned til kæbebenet. Det kan være nødvendigt at fjerne lidt af kæbebenet for at få adgang til tanden. Endelig må tanden i mange tilfælde deles i mindre stykker, før den kan fjernes. Såret lukkes til sidst med et par sting.

På klinikken Hjelmensgade er det Specialtandlæge Malene Helleberg som fjerner visdomstænder ved operation.

Efter operation:

Det er normalt at have lidt ondt efter indgrebet. Det er dog sjældent at almindelige smertestillende piller ikke kan holde smerterne nede. Den smertestillende medicin skal tages inden lokalbedøvelsen forsvinder.

Kinden hæver op efter en operation. Hævelsen aftager i løbet af en lille uges tid. I dagene efter operationen skal man tygge maden forsigtigt i modsat side. Det gælder om at beskytte hullet for madrester. Tandbørstning er tilladt, dog ikke tæt på det nyopererede sted. Skyl derfor munden to gange dagligt med 0,1% Klorhexidin indtil trådene efter en uge skal fjernes. Du må ikke dyrke sport umiddelbart efter en operation.

Efter operation vil du blive grundigt vejledt i de forholdsregler vi anbefaler du tager tager i dagene efter.

Problemer efter fjernelse af visdomstand:

I uheldige tilfælde kan der komme betændelse i såret, hvilket vil give dunkende og stærke smerter. Der kan udvikles feber og almen utilpashed. Man vil desuden få dårlig smag i munden og dårlig ånde. I sådan et tilfælde skal man få en tid på klinikken til efterbehandling.

Det hænder at den prop af størknet blod, der udfylder hullet i kæben efter tanden, går i opløsning. Det kan gøre meget ondt, og smerten kan strække sig op mod øret. Det kaldes i fagsprog en Dry Socket. Tilstanden behandles ved at skylle og lægge et lokalt desinficerende og smertestillende stof i hullet. 

Tandlægerne Hjelmensgade

Hjelmensgade 2

8000  Aarhus C 

 

Mail: info@tandsmiley.dk

 

86128822

 

Tandlægevagten:

40 51 51 62

Læs mere

Denne hjemmeside indeholder billeder udlånt af Tandlægeforeningen og enkelte billeder fra Pixabay.com.

2000px Youtube icon.svgfacebook icon